#der lever stille
Explore tagged Tumblr posts
Text
Finds For 2013.
Killing Joke âRaptureâ
Melvins, The âIn The Freaktose The Bugs Are Dyingâ
Unsane âNo Chanceâ
Dead Banana Ladies â1234â
Excepter âKill Peopleâ
Death Grips âGuillotineâ
Crystal Castles âAlice Practiceâ
Joy Division âInterzoneâ
How To Destroy Angels âThe Loop Closesâ
Zâev âShake, Rattle, And Rollâ
Mika Miko âCapricoronationsâ
IAMX âI Am Terrifiedâ (Alec Empire RMX)
Cold Cave âConfettiâ
CX Kidtronik âSky Is My Roofâ
My Bloody Valentine âWho Sees Youâ
Killing Joke âMassâ
Captain Sensible & The Softies âJet Boy Jet Girlâ
Siouxie Sioux & The Banshees âDear Prudenceâ
No Age âEvery Artist Needs A Tragedyâ
Ice âFloodâ
Donny McCaslin âAlpha & Omegaâ
Death Grips âTakyonâ
Fall, The âMollusc In Tyrolâ (live)
CX Kidtronik âLetâs Go Krazyâ (Atari Teenage Riot RMX)
Sonic Youth âTuck Nâ Darâ
Slowdive âCatch The Breezeâ
IO Echo âCarnationâ
Prurient âThere Are Still Secretsâ
Tying Tiffany âSlow Motionâ (Nic Endo RMX)
Head Of David âNewly Shaven Saintâ
James Chance & The Contortionists âBedroom Atheleteâ
Terawrizt âDonât Forgetâ
Cut Hands âBlack Mambaâ
Alec Empire âNew Manâ
Mogwai âLetters To The Metroâ (Zombi RMX)
Killing Joke Extremities, Dirt, And Various Repressed Emotions
Nujabes âLatitudeâ (RMX)
Laura Nyro âBuy And Sellâ
Cut Hands âStabbers Conspiracyâ
Guitar Wolf âJet Virusâ
NxFxTxEx âTanz Der Idiotenâ
Smiths, The âHow Soon Is Nowâ
Damned, The â1 Of The 2â
Killing Joke âJanaâ (Youth RMX)
Glass Candy âWarm In The Winterâ
Bug, The âCatch A Fireâ
Shonen Knife âWhen You Sleepâ
Dot Allison âI Think I Love Youâ
Dead Boys, The âSonic Reducerâ
Christoph De Babalon âTraumspielâ
Consumer Electronics âHand To Mouth (Barely Visible)â
Ramleh âGibbering Wreckâ
Les Ralizes Denudes âDreamâ (live)
Skullflower âDiamond Bulletâ
Tre Lux âLever Let Me Down Againâ
Ash Pool âSin Of Lifeâ
Laughing Hyenas âI Want You Right Nowâ (live)
Dead Banana Ladies âGirls Gone Wildâ
Urbie Green âMertensiaâ
This Will Destroy You âLittle Smokeâ
Prince Rama âWelcome To The Now Ageâ
Bug, The âSkengâ
NxFxTxEx âSome Stuffâ
Killing Joke âDemocracyâ
Raveonettes, The âAli Walk With Meâ (Nic Endo RMX)
Bomb Squad âRiot Riotâ
Sonic Youth âSanta Doesnât Cop Out On Dopeâ
Merzbow âSilent Nightâ
Some Girls âHeâs On Drugs Againâ
Silver Daggers âReal Neat Flagâ
Crystal Castles âPap Smearâ
Jesu âChristmasâ
Atari Teenage Riot âCollapse Of Historyâ
Avengers, The âWe Are The Oneâ
Babes In Toyland âLaugh My Head Offâ
Gigi Masin âCloudsâ
Small Black âDespicable Dogsâ (Washed Out RMX)
Suicide âI Rememberâ
Black Tambourine âBlack Carâ
Martin Rev âMariâ
Nite Jewel âWe Want Our Thingsâ
Brothertiger âTurquoise (Skyline)â
Sea Oleena âOrionâs Eyesâ
Chromatics âTick Of The Clockâ
New Bomb Turks âDragstrip Riotâ
Savages âHusbandsâ
Cold Cave âOceans With No Endâ
125, Rue Monmartre âRevolterâ
Wipers, The âLast Chanceâ
Crass âShaved Womenâ
Depeche Mode âSoothe My Soulâ
Fall, The âVictrola Timeâ
FFHÂ âWorth Doingâ
Phil Western âBleak Nightâ
Gary Low âI Want Youâ
Babes In Toyland âOh Yeahâ
Heavens To Betsy âGet Out Of My Headâ
Huggy Bear âFebruary 14â
John Frusciante âThe Real (Curtains)â
Suicide âSee You Aroundâ
Joy Division âLove Will Tear Us Apartâ
Lapalux âGuuurlâ
Les Rallizes Denudes âReapers Of The Nightâ (live)
Mike Simonetti âThird Of The Stormsâ
Nitzer Ebb âGetting Closerâ
Phil Western âCitrus Dreamâ
Savages âFlying To Berlinâ
Farah âGay Boyâ
Bedflowers, The âMy Ex-Loversâ Addressâ
STRFCKRÂ âQuality Timeâ
Alan Vega âJukebox Babeâ
John Frusicante âRemainsâ
Babes In Toyland âBruise Violetâ
Subhumans UKÂ âThe Day The Country Diedâ
Bratmobile âShut Your Mouthâ
Suicide âChereeâ
Telepathe âI Canât Stand Itâ
Ceremony âOldâ
Devotchkas, The âLive Fast Die Youngâ
Heavens To Betsy âWaitress Hellâ
Bedflowers, The âIn Love With 25 Peopleâ
Glass Candy âDigital Versicolorâ
Computer Magic âRunningâ
Toll âRadio Moscowâ
Twisted Wires âOne Night At The Raw Dealâ
Washed Out âWithin And Withoutâ
Golden Filter, The âHide Meâ
Desire âMirror Mirrorâ
125, Rue Monmartre âDisco Hijackâ
Boards Of Canada Tomorrowâs Harvest
Glass Candy âRedheads Feel More Painâ
Lee Ranaldo âThe Bridgeâ
Mark Pritchard âDuppiesâ
Slowdive âMorningriseâ
Primal Scream âCity Slangâ
Beach Fossils âYouthâ
Classixx âAll Youâre Waiting Forâ
Dornik âSomething About Youâ
Nine Inch Nails âCame Back Hauntedâ
Belle Game, The âRiverâ
Com Truise In Decay
Fuck Buttons âThe Red Wingâ
Preatures, The âIs This How You Feelâ
Drums, The âMoneyâ
Gold Panda âYouâ
M.I.A. âBring The Noizeâ
Mike Simonetti âThe Magicianâ
Chvrches âGunâ
Disclosure âWhen A Fire Starts To Burnâ
Ramallah Underground âAmputate (With The Unpeople)â
Appaloosa âIntimateâ
Bibio âYouâ
Chvrches âRecoverâ
Killing Joke MMXII
Cigarettes, The âYou Were So Youngâ
Cabaret Voltaire âYasharâ
AâSimetric âRefusalâ
Big Business âAnother Fourth Of JulyâŠRuinedâ
Brought Low, The âThe Kelly Roseâ
Cabaret Voltaire âSensoria (Razormaid)â
Sunburst âMysterious Vibesâ
Death Spiritual Mental Physical
S.M. Nurse âNo Popâ
Dick Hyman âGive It Up Or Turn It Looseâ
Minnie Riperton âLes Fleursâ
Anti-Nowhere League âFor Youâ
Chick Carlton & Mesmeriah âOne More Time With Feelingâ
Death For The Whole World To See
Flora Purim âAngelsâ
Mantronix âNeedle To The Grooveâ
Manzel âMidnight Themeâ
Frank Ricotti âVibesâ
Giorgio Moroder âMidnight Expressâ
James Mason âI Want Your Loveâ
Killing Joke âLove Like Bloodâ
Francis Monkman âGetting Readyâ
Mantronix âBasslineâ
Blackbyrds, The âLove Is Loveâ
Herbie Hancock âButterflyâ
Merzbow âAction For Green 2â
Muslimgauze âZion Under Islamic  Lawâ
Stars And Bars âStars And Barsâ
Tarika Blue âDreamflowerâ
GG Allin & The Unseen âMurder For The Missionâ
Big Barney âWhole Damn Thing, Theâ
Christoph De Babalon âMarble Stairsâ
Akitsa âRedemptionâ
Jonwayne â404 Garbageâ
Public Image Ltd. âThemeâ
Silent Servant âUtopian Disaster (End)â
Tech Level 2Â âHard Timesâ (dub)
Nine Inch Nails âAll Time Lowâ
Four Tet âJupitersâ
Death Grips âFeels Like A Wheelâ
AIDS Wolf âCities Of Glassâ
Peanut Butter Wolf âDopestyleâ
Whitehouse âGuruâ
Alberich âOpen Warfareâ
Akitsa âProphetie Heretiqueâ
Ostara âDarkness Over Edenâ
Elliott Smith âTwilightâ
Chvrches âLiesâ
M.I.A. âOnly 1 Uâ
Oneohtrix Point Never âProblem Areasâ
Bathory âReaperâ
Death Grips âThis Is Violence Now (Donât Get Me Wrong)â
Crash Course In Science âCardboard Lambâ
AIDS Wolf âLike PSHTS Of Aerosolâ
My Bloody Valentine âOnly Shallowâ
Pale Sketcher âShow Me Howâ
Wild Nothing âData Worldâ
Marine Girls âIn Love / Honeyâ
Gleitzeit âIch Kommew Aus Der DDRâ
Phil Western âWe Have Come To Bless This Houseâ
Evian Christ âSalt Carouselâ
Boards of Canada âNothing Is Realâ
Chvrches âNow Is Not The Timeâ
Nancy Wilson âIâm In Loveâ
Ron Morelli âRadar Versionâ
Public Image Ltd. âFodderstompfâ
#omega#music#playlists#mixtapes#personal#punk#new wave#electronic#industrial#synthpop#indie#shoegaze#noise rock#black metal#alternative#rhythmic noise#noise#hip-hop#rap#jazz#soul#fusion#vinyl#boombox#snythpop#riot grrrl#no wave#chillwave
14 notes
·
View notes
Note
whatâs your favourite book? what book are you currently reading?
I don't have one favorite book, but currently I'm reading "Den Der Lever Stille" by Leonora Christina Skov (Danish autobiographical novel by a lesbian author about growing up in an unsupportive family and finding herself afterwards), "Ternet Ninja" by Anders Matthesen (hilarious Danish children's book series by one of my favorite Danish comedians) and "Decarcerating Disability" by Liat Ben-Mosh (non fiction exploring the links between deinstitutionalization and prison abolition).
8 notes
·
View notes
Text
14
Du har kanskje sett disse fargeringene rundt dine favorittkumlokk? Disse indikerer noe om kumlokkets funksjon, ikke som sÄdan, men som eksemplar. Dette, for eksempel, skjuler gass, derav dens gule farge. BlÄ betyr vann, grÞnn avlÞp, og sÄ videre. Finn FlanÞr er ingen fan av disse fargerike nyvinningene, ingen videre fan av nyvinninger overhode, kanskje spesielt de fargerike. Han byr litt pÄ seg selv av gangen, man kommer aldri til bunns i ham. Ikke godt Ä si hva han mener eller nÄr.
Det finnes derimot de som ikke har noen hemmeligheter. De lever helhetlig pÄ utsiden, uten noen form for indre liv. Andre igjen, alt de har er hemmeligheter. De har aldri levd en eneste dag pÄ utsiden. De er fullstendig ukjente, selv for seg selv. Uansett fakulteter, vi jager alle den ene gode dagen. Noen ganger har man det bra. Andre ganger har man det dÄrlig. Dette er et mysterium for mange. Men sannheten er bare den, at det er et urettferdig system.
Kyniker, sier du? Nei, kynikeren har misforstÄtt sitt samfunn. Den moderne kyniker mener han er en radikaler, en som stÄr opp mot elitene og ikke lar seg lure. Men i realiteten er han en kraft i fordel av status quo. Det er kynikeren som lar seg lure, som ikke er i stand til Ä omfavne tilstandenes kompleksiteter. Og tilstandenes kompleksiteter er nÞyaktig hva den rutinerte gatevandrer er godt utrustet til Ä vurdere. Kumlokket mykner selv det stauteste hjerte. Kynikeren er sjanselÞs.
Ta for eksempel rottene. Det er enkelt Ă„ synes synd pĂ„ rottene. I hvert fall hvis man tenker over dem. De fleste tenker ikke pĂ„ dem i det hele tatt, og derfor er de sĂ„ forhatte. Ăsj, sier folk. Usj, sier de. En rotte, hvilken pest! Men hvor er det denne skylden ligger? Rottene forsĂžker bestyre sine overlevelsesinstinkter, som alle andre dyr. Synd for dem at de har havnet i menneskets natur, den av sĂžppel og asfalt og forlatte varehus. Deres liv er uforskyldte -- smĂ„, utakknemlige liv pĂ„ samfunnets lovlĂžse flanke -- og de har ikke annet valg enn Ă„ gjĂžre det beste ut av dem, pĂ„ den ene mĂ„ten de kan.
Vi liker ikke innrÞmme vÄre tilvÊrelser har mye til felles. Men vi gjÞr alle det vi kan med det vi mÄtte ha, der vi mÄtte vÊre. Dette har ogsÄ Finn FlanÞr innsett. Det er derfor han nÄ gÄr rundt med sin sorte spraymaling, og sorter ut de fargerike kumlokkringene. Han liker sjelden forandringer, og denne liker han spesielt dÄrlig. Men hva med brannvesenet? sier jeg. Han hÞrer ikke etter. SÄ hvis du ser kumlokk rundt i Oslobyen med sortmalte fargemarkeringer, vet du hvem som har tatt seg friheten.
Det er klart, Finn FlanÞr har alltid vÊrt en original. Hans tankegods og generelle ideverden ogsÄ originale. Han har ingen solide prinsipper Ä handle etter. Innskytelser og antakelser er mer hans greie. Han har mer ryggmarg enn hjernebark. Men tro ikke det er pÄ slump han er slik, nei, han er pragmatiker av prinsipp. Likevel er det fÄ av hans teorier jeg kan stille meg bak, vi stÄr ofte lang fra hverandre i ideologiske spÞrsmÄl. Jeg hilser nemlig forandringene velkommen. Som med alt annet, er ogsÄ kumlokket i rivende utvikling. Igjen lÊrer det oss om vÄr virkelighet. Vi har laget kumlokket i vÄrt bilde. Og nÄ speiler det oss.
0 notes
Text
Tiden lever i bedste velgÄende pÄ Ertholmene
Ertholmene er Danmark uden for kategori. Det er en hĂ„ndfuld smĂ„ klippeĂžer og skĂŠr, som ikke ligner noget andet, man ser andre steder i landet. Det er vor eneste skĂŠrgĂ„rd. Yderst er ĂsterskĂŠr - Oster SkiĂŠr - som er landets Ăžstligste punkt, hvor solen stĂ„r op 28 minutter fĂžr, der gĂžr i BlĂ„vand.
NÄr man gÄr i land fra fÊrgen fra Gudhjem, trÊder man lige ind i Danmarkshistorien. I 1684 besluttede Christian den 5. at der skulle etableres et fÊstningsanlÊg, som skulle holde svenskerne i skak - det gav automatisk navnet til den stÞrste af Þerne. Hans sÞn, besluttede at udbygge fÊstningen pÄ naboÞen - sÄ fik den navnet FrederiksÞ.
De to Ăžer er forbundet en bro og har begge nogle imponerende fĂŠstningsanlĂŠg med metertykke skanser bygget af tilhuggede granitsten. Det har vĂŠret et gigantisk projekt, som har kostet liv og helbred for de straffefanger, som blev sat til at bygge dem.
Ăerne administreres af Forsvarsministeriet og militĂŠret har sat sit spor pĂ„ Ăžen. Den er reelt en kasserne og de gule huse omkring den eneste gade - Gaden - ligner husene i Nyboder og naturen er uberĂžrt af menneskehĂ„nd. Vi skulle overlade genopretningen af vor natur og kultur til Forsvaret. De sĂŠtter pris pĂ„ landets historie og lader naturen passe sig selv. Noget af Danmarks mest frodige natur er de militĂŠre ĂžvelsesterrĂŠner. PĂ„ Ertsholmene er ogsĂ„ en koloni af sĂŠler, som vi i Ăžvrigt ikke sĂ„ noget til.
Vi stopper op foran en sten i en af de eventyrlige bastioner - der er mejslet en tekst ind i stenen; budskabet er mere holdbart end en blogupdate men svĂŠrere at lĂŠse:
»Igiennem Guds hjelperige Haand er dette arbejde kommen udi Stand Wed Hr. Capt. Mathias Wihelm Tax. Lieut. Tyge Fredrik Stibolt. Lieut. Gregorius HÞjborne Sehested. Lieut. Christian West. Werckpase Herman Bahne WolfzÊhn, Skipper Peder Larsen. Bornholm anno MDCCXXXV.«
Teksten er altsÄ fra 1735 og refererer til restaurerings - og udbygningsarbejde, som blev foretaget under Frederik den 5. Hvem der end fik det skrevet, turde ikke at tage hele Êren; noget gik til Gud og noget til skipperen, som sejlede dem frem og tilbage til Þerne.
Lidt sjovt, kaptajn Mathias Wihelm Tax, der havde det overordnede ansvar for byggearbejdet, var blevet hentet fra HelsingĂžr, hvor han arbejdede med at skabe Kronborgs skanser ud mod Ăresund. Og nĂ„r jeg sammenligner, de store kampestens-konstruktioner i HelsingĂžr, hvor jeg har gĂ„et tusindvis af gange, kan jeg se, at det er samme mand, som har vĂŠret pĂ„ spil.
Ofte skriver folk, at tiden stÄr stille, nÄr man kommer til ChristiansÞ og FrederiksÞ - men det er helt forkert. Fordi man ikke har bygget pÄ Þen i Ärhundreder, er det ikke det samme som, at tiden stÄr stille. TvÊrtimod. NÄr man tager til Ertsholmene, bringer man sin egen tid med over til Þerne, hvor den bliver sat i et 250 Ärigt perspektiv; ja mere end det, klipperne er skuret glatte af den seneste istid for 18.000 Är siden; hold det op mod den nuvÊrende klimakrise, har du Êgte tid i bevÊgelse.
NÊh, tiden pÄ Ertsholmene har det strÄlende, og som der stÄr pÄ servietten fra ChristiansÞ GÊstgiveri, hvor vi spiser Ruth's lokale sild: "Vi er ikke isolerede. Vi lever en pragtfuld tilvÊrelse, som du godt kan misunde os"
0 notes
Text
Chris Froome er utilfreds med cykeludstyr
Landevejscykling-begivenheder krÊver, at professionelle ryttere er i topform og krÊver ogsÄ fÞrsteklasses konfigurationer af rideudstyr. For professionelle ryttere er pasformen pÄ deres landevejscykel meget vigtig, ligesom komforten fra deres Billigt CykeltÞj. Chris Froome er utilfreds med sit nuvÊrende rideudstyr, som han mener er hovedÄrsagen til hans dÄrlige prÊstationer.
Chris Froome er en legendarisk racerkÞrer, der har vundet fire Tour de France-mesterskaber. Chris Froome kunne ikke glemme den ÊresfÞlelse, som Tour de France CykeltrÞje medfÞrte, og han kunne ikke lÊngere konkurrere om et femte mesterskab. Chris Froome, 38, som i Þjeblikket kÞrer for Israel-Premier Tech, var utilfreds med de landevejscykler, som teamet leverede. Chris Froome har tidligere spillet for SKY Team, et af topholdene, og landevejsbilerne leveret af holdet var meget klassiske. Der er en forskel i styrke mellem Israel-Premier Tech og det tidligere SKY Team. SidstnÊvntes betingelser er mere fordelagtige. Chris Froome har spillet for to hold og har forskellige erfaringer med det rideudstyr, som holdene leverer. Han mener, at konfigurationen af landevejscyklen er den vigtigste faktor, der pÄvirker hans konkurrencebelastning, hvilket er grundÄrsagen til hans ubehag under spillet.
FÞrst troede Chris Froome, at det var et spÞrgsmÄl om alder, men sÄ begyndte han at stille spÞrgsmÄlstegn ved cykelopsÊtningen. Chris Froome har stadig en af de cykler, han bruger med SKY Team, og han kan helt sikkert mÊrke forskellen. Chris Froome optrÄdte ikke pÄ Israel-Premier Techs liste i Är, og han havde ikke chancen for at deltage i Tour de France igen. Uanset Chris Froomes konkurrencestatus, hÄber mange fans at se ham konkurrere med unge kÞrere pÄ samme scene.
0 notes
Text
Winter 2013 Mixtape:
Killing Joke âRaptureâ
Melvins, The âIn The Freaktose The Bugs Are Dyingâ
Unsane âNo Chanceâ
Dead Banana Ladies â1234â
Excepter âKill Peopleâ
Death Grips âGuillotineâ
Crystal Castles âAlice Practiceâ
Joy Division âInterzoneâ
How To Destroy Angels âThe Loop Closesâ
Zâev âShake, Rattle, And Rollâ
Mika Miko âCapricoronationsâ
IAMX âI Am Terrifiedâ (Alec Empire RMX)
Cold Cave âConfettiâ
CX Kidtronik âSky Is My Roofâ
My Bloody Valentine âWho Sees Youâ
Killing Joke âMassâ
Captain Sensible & The Softies âJet Boy Jet Girlâ
Siouxie Sioux & The Banshees âDear Prudenceâ
No Age âEvery Artist Needs A Tragedyâ
Ice âFloodâ
Donny McCaslin âAlpha & Omegaâ
Death Grips âTakyonâ
Fall, The âMollusc In Tyrolâ (live)
CX Kidtronik âLetâs Go Krazyâ (Atari Teenage Riot RMX)
Sonic Youth âTuck Nâ Darâ
Slowdive âCatch The Breezeâ
IO Echo âCarnationâ
Prurient âThere Are Still Secretsâ
Tying Tiffany âSlow Motionâ (Nic Endo RMX)
Head Of David âNewly Shaven Saintâ
James Chance & The Contortionists âBedroom Atheleteâ
Terawrizt âDonât Forgetâ
Cut Hands âBlack Mambaâ
Alec Empire âNew Manâ
Mogwai âLetters To The Metroâ (Zombi RMX)
Killing Joke Extremities, Dirt, And Various Repressed Emotions
Nujabes âLatitudeâ (RMX)
Laura Nyro âBuy And Sellâ
Cut Hands âStabbers Conspiracyâ
Guitar Wolf âJet Virusâ
NxFxTxEx âTanz Der Idiotenâ
Smiths, The âHow Soon Is Nowâ
Damned, The â1 Of The 2â
Killing Joke âJanaâ (Youth RMX)
Glass Candy âWarm In The Winterâ
Bug, The âCatch A Fireâ
Shonen Knife âWhen You Sleepâ
Dot Allison âI Think I Love Youâ
Dead Boys, The âSonic Reducerâ
Christoph De Babalon âTraumspielâ
Consumer Electronics âHand To Mouth (Barely Visible)â
Ramleh âGibbering Wreckâ
Les Ralizes Denudes âDreamâ (live)
Skullflower âDiamond Bulletâ
Tre Lux âLever Let Me Down Againâ
Ash Pool âSin Of Lifeâ
Laughing Hyenas âI Want You Right Nowâ (live)
Dead Banana Ladies âGirls Gone Wildâ
Urbie Green âMertensiaâ
This Will Destroy You âLittle Smokeâ
Prince Rama âWelcome To The Now Ageâ
Bug, The âSkengâ
NxFxTxEx âSome Stuffâ
Killing Joke âDemocracyâ
Raveonettes, The âAli Walk With Meâ (Nic Endo RMX)
Bomb Squad âRiot Riotâ
Sonic Youth âSanta Doesnât Cop Out On Dopeâ
Merzbow âSilent Nightâ
Some Girls âHeâs On Drugs Againâ
Silver Daggers âReal Neat Flagâ
Crystal Castles âPap Smearâ
Jesu âChristmasâ
Atari Teenage Riot âCollapse Of Historyâ
#omega#music#playlists#mixtapes#personal#electronic#alternative#metal#noise#punk#garage#industrial#hipster#jazz#noise rock#black metal#jungle#shoegaze#synthpop#ballad#hip-hop#no wave#new wave
8 notes
·
View notes
Photo
Hvorfor fÞlger de ikke mine anbefalinger nÄr nu vi har lagt sÄ meget arbejde i at finde frem til dem?!?
En ting der ofte kan vĂŠre lidt frustrerende er nĂ„r man som tester pĂ„ et projekt lĂŠgger et godt stykke arbejde i at undersĂžge om et givet system er klar til brug eller om der stadig er en fejl eller to som forhindre systemets virke. For sĂ„ at se dem man udfĂžre dette arbejde for sĂ„ ikke fĂžlger ens anbefalinger. Forud for anbefalingen ligger ikke kun mit arbjde, men ogsĂ„ arbejdet for de af mine peers der er pĂ„ projektet, hvilket godt kan belĂžbe sig til en anselig udgift man lidt fĂžler lige bliver skullet ud i W.Câet.
Sagen er bare den at der er mange faktore i spil nÄr en ledelse beslutter hvorvidt et system eller en Êndring til et system skal idriftsÊttes, og ofter er de andre faktore sÄ tungtvejende at de tilsidesÊtter konklusionen i testrapporten, i det tilfÊlde at den ikke er enig.
Min erfaring siger at disse faktore ogsĂ„ kan spille en meget vigtig rolle i forhold til hvorvidt et system skal idriftsĂŠttes uanset det mĂ„ske stadig mangler lidt for at vĂŠre âfĂŠrdigâ:
Hvis det system som bliver erstattet af det nye system og er meget buggy, sÄ kan det vÊre at det stadig er en forbedring overordnet set.
Hvis der er licensomkostninger med at vente med en release, kan de gÞre at det er mere attraktivt forretningsmÊssigt at kÞrer lidt langsommere et par mÄneder, grundet mange fejl, end at skulle betale en ny licens for en periode for det system som evt erstattes ved en idriftsÊttelse.
Hvis man har lovet evt samarbdspartnere adgang til nogen data som det nye system facilitere, og har lovet det til en given dato, og den dato er en del af en stÞrre kontrakt, sÄ kan det vÊre at det er bedre at acceptere fejl i software frem for at genforhandle den aftlale der er indgÄet med samarbejdspartner(ne).
Og igen, men skal ikke undervurdere egoâet pĂ„ chefer der sidder med go / no-go beslutningen. Det er set flere gange at ânogenâ i den position har taget en direkte dĂ„rlig beslutning for ikke at tabe ansigt pĂ„ andre omrĂ„der.
Men hvad kan vi sÄ gÞre for at gÞre vores arbejde bedre gÊldende nÄr vores input kun er en del af det der skal tages stilling til
Vi skal levere det der hedder et go-live advise, og dette levere vi som oftes i form af en test rapport. Sagen er den at denne testrapport ofte indeholder rigtigt meget data om hvordan det er gÄet under testen, hvilke fejl der er fundet og rettet som en del af testen, og lignende. Denne del af informationen bliver ret ofte ikke lÊst, og den rigtige grund til at vi overhovedet rapportere det, er for at bevise at vi rent faktisk har lavet noget som testere pÄ projektet. Det er imidlertid ikke det som en ledelse har behov for at se. Oftes er det ikke muligt at Êndre pÄ formatet af testrapporten sÄ vi skal have en anden lÞsning.
Problemet med den traditionelle testrapport er at den er alt for tung. Dens format er oftest en del af en leverance kontrakt eller skabelonen den leveres ud fra er dikteret âoppefraâ og skal overholdes for at lave en fyldestgĂžrende leverace, uanset om der nogen sinde er nogen der lĂŠser den, eller for den sags skyld forstĂ„r den indhold og dets betydning. Tiden er lĂžbet fra testrapporten og vi har lĂŠnge haft meget bedre glĂŠĂŠde af dashboards i stedet, men det er et helt andet blogpost.
Der er imidlertid en del af testrapproten der er guld vÊrd, og det er naturligvis selve go-live advise delen. Mit forslag er at trÊkke dette ud i et bilag sÄdan at vi kan frigÞre det fra alt det der tynger det ned ved at vÊre en del af testrapporten. Her kan vi sÄ definere fÞlgende:
En sektion der opsummere go-live advise i form af hvad test organisationen mener om hvorvidt det er OK at release systemet i dets nuvĂŠrende tilstand.
For hver fejl af en vis grad, sÄ dokumenter kort hvad fejlen er, om der er en workaround og hvor stor impact er pÄ daglig drift som hvis muligt hvilke omrÄder der er berÞrte.
Det er vigtigt at holde dette bilag kort, kontant og fri for fÞlelser, det skal bare vÊre de nÞgterne data pÄ hvor vi er og konsekvensen ved et go-live lige nu.
Dette er for at give ledelsen et godt vÊrktil at tage med op til en samlet vurdering i forhold til de andre ting de skal vurdere hvorvodt der skal gives grÞndt lyd for en idriftsÊttelse. SÄ kan kvaliteten deltage pÄ lige fod med de andre faktore i stedet for bare at vÊre noget som bliver tilsidesat det det ikke siger det man gerne vil hÞre. (jo det sker, ofte!)
Har du gode kommentare sÄ hÞrer jeg gerne fra dig!
0 notes
Text
The Doctor witnessed the two Americans leaving - good, the devices worked. Now they can throw away those bloody vortex manipulators. Time Agents, what a con. No nausea, no seasickness, no vertigo, no exhaustion, finally.
A catch all and it comes in a ring size for subtlety? With phones of no Earth provider so, no worries about phone bills or being tracked. What a steal.
Vin - from what the Doctor could guess by observing - was unsure to use it so quickly like Kira and Emma had done. Not used to abruptness, always more curious. Given the situation, the Doctor observed that Vin didn't know about Torchwood agents. It was his sister that knew them: V. He didn't grasp how seeing these people again could emotionally affect Kira or Emma or himself. Never got to meet them himself, Vin.
Jenny, who looked so much like his daughter until she spoke in an Irish accent, breezes past him into the TARDIS with Vin in tow. "Hello to... you too! Make yourself at home."
Guess she didn't like funerals too. Did he hear she fought The biblical God and his angelic army and the Devil and his demonic army? And won? Put the fear of her into them before they resurrected her so she could be immortal JUST so she in particular didn't come back? At least it didn't affect the Bible. And free rides.
Vin popped back out to apologize for her but, the Doctor waved him off. The dead shouldn't have to apologize. Vin was going to say something else but, the Doctor cuts him off again. A sigh and shrug.
A smile appeared as a thought occurred. He also didn't care. That was him: letting it go. Mind over matter. The Doctor fiddled with Rogue's engagement ring on his pinky. He turned to Vin, speaking as he backed the alien back inside his ship.
"Nyintiran-Gallifreyan Survivor of House Arpexia and chapterhouse Cerulean of Gallifrey, High King Venedikarpexiot of Nyintr. Daughter of Dowger Queen-Empress Evangeline the Viceroy of Brutality and fellow Gallifreyan survivor hailing from the Patrex chapterhouse, Dowger King-Emperor The Scientist, gardener of Tardises and baker of cakes." The doors already closed behind him as he listed, backing the other slowly towards the white console. The lever moved by itself as his TARDIS took off by itself. Jenny was watching. Good, still loved an audience.
He continued, knowing that saying the other's birth name so perfectly confused them despite never sharing it. Showing he - like EinzelgÀnger, like Finsternis aka God's God, like Death der Todesfall, like Dantalion, like the White Facility: The Doctor too was watching him. Much closer than Vin realized by the bewildered expression the Doctor saw on their face. Grow more and more puzzled.
And weirdly, was that a hint of arousal?
"Boon of the Queen of Witches, Samantha Spellcraft-Dobson Stephens. The Burning Bastard Beast of Br'kah'kyoh - Howler of Hell and Purger of Purgatory, Time's Monster and Dansiation's Tome, General of Malignancy, Admiral of Extirpation, The Aceldama of Atrophy: ..."
He looked closer in the other's eyes, close now. Yes, yes, it was. That flash of bright violet against amber hues showed in Vin's eyes, that was arousal - backed against the console now. Speechless now, but got his full attention at hearing his real title. Not the Vigilantist, no, the Aceldama. No one alive called him that. Just the Vigilantist. Always that. That was what the Doctor observed.
He was showing his metaphorical hand. He didn't just stalked humans that caught his attention, he stalked everyone. Vin was no exception. This showed it.
"Honey, I'm owed a date and I hear you're really good at taking orders." The Doctor's eyes flicked away from Vin's, hand going behind him to press a few buttons. Flirting. Came easy with this face. Seeing the other's freckles pop in their subtle growing blush also helped. "I'm sure you're starved." Mind over matter.
Sexy - no, Verity now - rocked forward. Snapping his guest out of it but, now their eyes locked again. "Jennifer can come too. I know Lovett would love it" He found himself adding with a nod to their audience. And a pun. In silence, Vin moved away from him almost hesitantly but, the Doctor was too observant.
He showed that Vin was under a microscope. His microscope, his all seeing eye. All knowing mind. From him, it seemed Vin would like that. Generals alike.
There just had to be a differential. The Doctor would sleep and experience what Kira would do with the other variants of himself, see through their eyes, feel what they feel, kiss what they kiss. To bowtie and now. Sometimes further back. And then, he would wake up. Here.
So, why not enjoy it? Instead of fighting it: Lose.
The ship lands in Knightsbridge, Central London. Inside Vin's personal apartment.
"I mean it, mister! You, me, tonight." A boisterous laugh escapes him while they both leave, Vin nodding because now he has to go out again. Questions, questions.
@girl-in-the-tardis but initially i had this drafted before tony todd passed away as a whole different thing but then he passed and i got sad and when i get sad, doctor who do dark comedy so heres âšïždark comedyâšïž
"And?"
"You will not ruin this simply because you were too chickenshite to aapologize and ask them to peg you in public and instead chose using my shit to avoid yours so, go handle it."
Rose was staring them down, unfazed but internally steamed at the audacity. Who were they to pop up at her dad's- well, step dad but, since they were the same... well, its fickle - funeral. An array of color was what was asked. Wear colors. This world's alternate Pete's family was in mourning and here they were in black.
It was already bad enough their Doctor came to attend - uninvited, mind you - to mourn a version's version of her dad. Though, at least it was clear no one could mistake the Doctor they knew vs the friend she made. She had a better cover story for him. But, for this lot? She can't use twin anything. Twin cousin, twin sisters, step-twins - or clones!
Unless they had perception filters on, they were rather shit out of luck.
She can't vouch for them but, hopefully their Doctor could. Still, appearences - she had to be 'mad'. He was making it difficult though but what else was new.
"And what? I didn't evâ"
That visual she gave shut him right up before he could finish his own thought. Turning about face towards his family. If they were even that anymore. She called it like it was and he couldn't correct her on that. Not now. Like a scolded child, he walked towards them.
#girlinthetardis#c: bigenerated charm#v: tbd#er: queue su namun#{mentioned are}#themadvigilantist#nosewitch
11 notes
·
View notes
Text
Stille liv
đ°đ·đ€đ©đ° BERLINALE PRISVINDER: âStille livâ, som vandt de internationale filmkritikeres pris i Panorama-sektionen pĂ„ Ă„rets Berlinale, fortĂŠller om den 19-Ă„rige Carl, der lever et stille liv pĂ„ landet med sine forĂŠldre. Som eneste sĂžn i familien er han udset til at overtage slĂŠgtsgĂ„rden og fĂžre de stolte landbrugstraditioner videre. SĂ„dan har det vĂŠret gennem generationer, og sĂ„dan skal detâŠ
View On WordPress
0 notes
Text
1 note
·
View note
Text
Costume design for the movie "Den Der Lever Stille" by Puk Grasten, 2023.
Photo: Regner Grasten Film
0 notes
Text
Fans af nĂŠste Ă„rs begivenhed vil ikke kunne se Peter Sagans optrĂŠden
Efter at Peter Sagans Tour de France sluttede i juli i Är, blev han ved med at kigge tilbage pÄ banen. Peter Sagan vidste, at han aldrig ville blive en kÞrer igen og besluttede at afslutte sin roadracerkarriere i Är. Peter Sagan har vundet flest grÞnne Billigt CykeltÞj i Tour de France i sin karriere. Denne gang vil han rigtig gerne sige farvel til alle begivenheder.
Fans, der elskede Peter Sagan, vil ikke kunne se ham i aktion nÊste Är, men hans legende inden for roadracing lever stadig. Hver Êra har sine legender, og nu er Êraen for unge topkÞrere. For ti Är siden var interessen for roadracing pÄ sit laveste pÄ grund af dopingtiden. En sÄdan alvorlig hÊndelse blev i fokus for mediernes opmÊrksomhed, og den pensionerede kÞrer Lance Armstrong blev frataget sit syvdobbelte Tour de France-mesterskab. Fantallet er styrtdykket, mens sponsorer melder sig ud i et accelereret tempo. Fremtiden for roadracing er fuld af usikkerhed, og under sÄ alvorlige omstÊndigheder kommer den legendariske kÞrer Peter Sagan. Peter Sagan har en meget unik stil, han kan overgÄ sprintere og klatrere.
Peter Sagan elsker landevejslÞb meget og nyder glÊden ved at kÞre som et barn. Peter Sagan blev en af de mest interessante mennesker blandt landevejsracere, hans tilstedevÊrelse og indflydelse uden sidestykke. Peter Sagans BÞrn CykeltÞj er ogsÄ elsket af unge bilfans, og han har ogsÄ hentet flere fans til roadracing. Der er mange unge kÞrere og veteraner, der konkurrerer nÊste Är, men Peter Sagan vil ikke kunne stille op som kÞrer. Peter Sagans liv vil fortsÊtte, han har lige sagt farvel til den dejligste karriere.
0 notes
Text
The rope chafed against his neck with every breath he took. He pulled at the ropes around his wrists, but it was futileâtheyâd tied him up good. He looked out at the small crowd that had gathered to watch this spectacle: some angry, most sad.
The farmer had once again caught him stealing apples and, though heâd ran, he hadnât been as fast as heâd been in the past; the farmer tackled him, screaming that this would be his last time stealing from him. The farmer dragged the boy toward his house, kicking and screaming. A worker came rushing over with rope and bound his wrists and ankles, and they both carried him to a wagon. They tossed him in, still kicking and screaming, and drove him into town, straight up to the hanging platform.
Tears were running down his face as they picked him up and dragged him up the platform steps. He was screaming incoherently nowâsounds like animal noises emitted from this scrawny, small street urchin.
Now silent, he stood terrified, looking out at the faces looking up at him. The farmer climbed the platform steps and placed a hand on the lever. The look in his eyes chilled the boy to his bones.
Suddenly a deep, booming voice came from the back of the crowd. âLadies and gentlemen, what do we have going on here?â
The farmerâs head swiveled in the direction of the voice, its owner appearing out of nowhere. He was tall, dark-haired, and dressed impeccably. He sauntered up to the platform, stopping at its edge and regarding the young boy.
âThis boyâs been stealing from me for months, and Iâve had it!â The farmer gripped the lever harder.
âCome now, sir, heâs just a boy. Surely thereâs something can be done?â
âOh thereâs something, alright!â The farmer gave the lever a small tug. The platform under the boyâs feet creaked. Fresh tears leaked from his eyes.
The fancy man on the ground didnât flinch. âIâll tell you what: let me take the boy with me. Youâll never see him again, heâll never steal from you again. You have my word.â
The farmer just looked at him, undecided.
The man stepped up onto the platform now, facing the farmer. He motioned toward the boy. âPlease, sir. Heâs just a boy.â
The farmer hesitated, then straightened, letting go of the lever. âYou better get that boy outta here. If I see him on my property again, Iâll shoot him myself.â
The man held his hands up. âYou have my promise, sir, heâll never bother you again.â He removed the noose from the boyâs neck, then cut the rope from his wrists.
âLetâs go, son.â He guided the boy down the steps as the small crowd dispersed. The farmer looked on in uncertainty.
They climbed up onto a nearby wagon & the man switched the horses, heading out of town.
He looked at the boy, taking in his tear-stained face, his stained clothes full of holes, his obvious lack of hygiene. âWhatâs your name, son?â
The boy looked up at the man, trying to look mean but the fear in his eyes giving him away. âJohn. John Marston.â
âDutch Van Der Linde. Pleased to meet you, John.â
Dutch returned his gaze forward and switched the horses. âLetâs go home.â
25 notes
·
View notes
Text
Fornemt besĂžgđ
Jeg (Laura) var simpelthen hen sÄ heldig at fÄ fint besÞg af mine forÊldre! LÊnge ventet og meget savnet!
Vi fik mulighed for at bruge de nĂŠsten 3 uger, de var her, sammen uden de helt store problemer.
Vi tog til bjergene vest for Sydney, Blue Mountains (de blÄ bjerge). De har navnet pga. de mange eukalyptus trÊer, som udskiller oliedampe, som lÊgger et blÄligt skÊr, nÄr man kigger hen over de store skovomrÄder. Vi fik taget lidt smÄ-gÄture og nydt regnskoven og udsigten. Vi tog ogsÄ en gamle jernbane, som gik i 45° vinkel, som tidligere blev brugt som transport til kulminearbejdere og til kullet, de transporterede op fra minen. En sjov oplevelse at sidde sÄ stejlt i en jernbane. Det er dog en kort tur ned/op pÄ et minuts tid, men det var nu ogsÄ okay. Til gengÊld var jeg sÄ uheldig den dag, vi gjorde det, at jeg snublede ned af en trappe og vred om pÄ min ankel. Den var ikke meget hÊvet, men jeg har efterfÞlgende kunne mÊrke, at det alligevel blev en mindre forstuvning. Ups.... den har det fint nok nu, men jeg kan godt mÊrke det, hvis jeg sidder i skrÊdderstilling i lÊngere tid, og anklen er heller ikke lige sÄ smidig, som den har vÊret. Tid bliver bare min bedsteven, og jeg kan sagtens gÄ og det hele, sÄ det er heller ikke vÊrre heldigvis.
Mor, far og jeg fik ogsÄ fundet en sjov restaurant, som gik enormt meget op i jul. De havde en hel juleudstilling, der kommer frem hvert Är - den kommer der lidt mere om i et andet opslag omkring jul her i Sydney.
Vi tog ogsÄ ned syd for Sydney, da vi skulle bevÊge os ned til Bungendore for at se David og hans familie. Et dejligt gensyn, der har vÊret 18 Är undervejs - ogsÄ Bungendore kommer der et senere opslag om.
Vi kom lidt nord for Sydney, hvor vi boede pÄ et hyggeligt AirBnB. Vi havde to sovevÊrelser, ejet toilet og bad og et kÞkkenalrum. Fra stuen/kÞkkenalrummet, kunne man gÄ ud pÄ en terrasse og komme ned pÄ et lille grÊsareal. GrÊsarealet gik ned til en flod, sÄ nÄr man sad i sofaen i stuen og pÄ terrassen havde man god udsigt til floden. Det var et stille omrÄde, enormt hyggeligt, sÄ vi endte med, at vi en eftermiddag bare nÞd at vÊre i huset og slappe af.
Vi var ogsÄ pÄ en bÄdtur nord for Sydney, hvor man tog en gammel postmandsrute. BÄden leverede stadig post til nogle Þer, sÄ vi holdt kort til, sÄ der kunne leveres post. PÄ bÄden var der frokost inkluderet, sÄ vi nÞd bare at sidde og have en god udsigt og sejle lidt rundt.
Vi var ogsÄ lidt rundt i Sydney, bl.a. tog vi fÊrgen til et nordlig del af Sydney, Manly. Et dejligt omrÄde med skÞn strand og rar atmosfÊre. Fra fÊrgen kunne man ogsÄ fÄ fantastisk udsigt til operahuset og broen pÄ samme tid.
En vigtig ting, jeg havde forlangt, at mor og far skulle, mens de pÄ besÞg, var, at vi skulle pÄ spÞgelsestur. Enormt skÊgt, virkelig god spÞgelsesguide, gode historier og bare generelt en virkelig god oplevelse. Mor blev da ogsÄ forskrÊkket et par gange, hvilket ikke gjorde noget. Faktisk gjorde det bare oplevelsen bedre. Jeg havde tÊnkt, at jeg ville pÄ spÞgelsestur siden, jeg kom til Sydney og sÄ, det var en mulighed, sÄ det var lÊnge ventet, og jeg virkelig spÊndt og havde glÊdet mig meget! Historierne var ogsÄ virkelig spÊndende, og det ikke overnaturlige er typisk bundet i noget sandhed, sÄ det gav ogsÄ et spÊndende indblik i Sydneys historie.
Turen foregik i omrÄdet The Rocks (oversÊttes til klipperne eller stenene). Det er et af de Êldste omrÄder, hvis ikke det Êldste omrÄde, i Sydney. Da man fÞrst begyndte at have by, hvor Sydney ligger i dag, var The Rocks omrÄdet, hvor kriminelle boede. De havde et helt samfund dernede og var ikke fÊngslet inde, men boede bare usselt. Der kom dog et fÊngsel senere hen. I dag er omrÄdet meget populÊrt blandt bÄde turister og Sydney-siders. Det ligger ogsÄ lige ved ved operahuset og broen, sÄ omrÄdet er meget centralt. Der er masser af barer og smÄ lokale hÄndvÊrksbutikker. Det har lidt en atmosfÊre som Latinerkvarteret i Aarhus.
Men tilbage til spÞgelsesturen. Vi fik historier, om bl.a. et gammelt hus, hvor en familie havde vÊrelse/bolig i samme bygning, hvor lig blev smidt hen. Der var bogstaveligtalt en dÞr, der fÞrte ind til ligrummet. Mor stÄr med hovedet oppe i deres skorsten, hvilket gjorde at jeg kunne forskrÊkke hende godt og grundigt.
Der er et hotel og bar, hvor manden fra Crocodile Dundee var stamkunde inden, han blev Crocodile Dundee. Baren er dog mest kendt for, at der var en mand, der blev drÊbt der for mange Är siden. Historien lyder, at omrÄdet var mafia omrÄde. Mafiachefens sÞn havde en dag vÊret ude og var blevet voldtaget. SÞnnen kom hjem og fortalt sin far om det. ForstÄeligt var faren vred, og som det gÄr med mafiaer, ville faren have hÊvn og voldtÊgtsmanden. Faren inviterede derfor voldtÊgtsmanden pÄ en Þl i baren, men sagde ikke noget om Ärsagen. VoldtÊgtsmanden ankom fÞrst og satte sig op til baren med en Þl, og faren kom ind og skÞd ham i baghovedet, og voldtÊgtsmanden dÞde pÄ stedet. Faren fortalte de andre i baren om grunden til mordet, hvilket betÞd, at da politiet ankom til stedet kunne ingne fortÊlle, hvad der var sket, da alle pÄ mÊrkelig vis havde vÊret pÄ toilettet pÄ samme tid. Man fandt da frem til, at det nok var mafiachefen/faren, men da der skulle vÊre retssag nogle mÄneder senere, kunne ingen pludselig huske, hvad der var sket.
Om det sÄ er sandt eller ej, er det en god historie.
Vi nÄede da heller ikke meget lÊngere fra Sydney i 3,5 time syd pÄ til Bungendore, da jeg var bundet af, at jeg stadig skulle arbejde pÄ hostellet nogle gange om ugen, men ikke desto mindre havde vi nogle skÞnne uger sammen.
Vi fik ogsÄ fejret Diddes fÞdselsdag. Hun blev vÊkket med morgensang pÄ bedste danske vis (dog engelsk fÞdselsdagssang, da jeg havde fÄet en masse af de andre af personalet med pÄ det). Hun fik lidt gaver, og vi tog ud og fik thai mad om aftenen.
Vejret variede ogsÄ noget undervejs, men for det meste lÄ det omkring de 20°, hvis ikke lidt mere, sÄ mor og far fik ogsÄ noget sol og sommer i modsÊtning til Danmarks kedelige vinter.
Det var virkelig skÞnt at se dem igen efter 3 mÄneder, og det gjorde da ogsÄ vores farvel lidt svÊrt, men vi ses jo igen, og vi har da ogsÄ snakket sammen siden.
- Laura
4 notes
·
View notes
Text
Det har givet mig ro at vÊre meget for mig selv i denne uge, jeg fÞler mig jordbunden igen. GÄr bogstaveligt talt ud og rÞrer ved noget grÊs, sidder i det alene blandt en masse fremmede i en park, som jeg observerer, nÄr jeg ikke lÊser.
Mit NemID virker ikke, fordi jeg har fÄet ny telefon, ved ikke hvor lÊnge der gÄr, fÞr jeg modtager et nyt nÞglekort, kan ikke komme pÄ min netbank, ved ikke om min konto er i minus, men det gÄr nok.
Min papfar fylder 60 i morgen, hans gave er ikke kommet endnu, men sÄ mÄ han fÄ et fint kort og lÞftet om de bÞger, der er pÄ vej. Vi skal ud at spise i morgen aften, min mor, min papfar, min storebror, hans kone og to sÞnner, min sÞster, min lillebror og mig.
Min mor skrev: Ringer ikke i dag, skal hvile mig inden kontrol pÄ hospitalet i morgen for antiÞstrogen medicin. Hendes hÄr er ved at vokse ud igen, hun har lÊrt at sÊtte det med voks, der er grÄ stÊnk i det nu, og det er mÞrkere, ikke solskinsfarvet som fÞr kemoen, men hun strÄler stadig, hun er solskin.
Om tre uger fĂ„r jeg lĂŠseferie, det bliver en mĂ„ned med to store opgaver, jeg forbereder mig pĂ„ kortvarigt stress, men jeg glĂŠder mig ogsĂ„ til at fordybe mig, jeg vil skrive om Dracula og âpurityâ vs. âNew Womanâ i periodestudie, og jeg vil skrive om Den Der Lever Stille i litteraturhistorie, det er fĂžrste gang, jeg fĂ„r mulighed for at skrive om et moderne vĂŠrk, det bliver nyt og spĂŠndende.
Vi fĂ„r allerede info om bachelorskrivning nu, d. 30. august skal vi aflevere to opgaveidĂ©er, jeg overvejer The Vampyre og/eller Dracula vs. vampyren i moderne fiktion, f.eks. Twilight, The Vampire Diaries, True Blood, hvordan vampyren har ĂŠndret sig, om der stadig er fokus pĂ„ den âreneâ vs. den âsyndigeâ kvinde, vĂŠlge en feministisk vinkel. Jeg overvejer ogsĂ„ bĂžrnelitteratur, Den Uendelige Historie og fantasy, perspektivering til Victoriatiden, hvor et barn endelig fik lov til at fĂ„ et barn, og bĂžrnelitteraturen blomstrede.
Jeg kan godt lide fordybelse, jeg er udeblevet fra 90% af mine forelÊsninger dette semester. Jeg foretrÊkker at sidde og skrive og lÊre selv, kun sÞge vejledning nÄr jeg fÞler behovet, sÄ det er rart, at vi ikke har mÞdepligt pÄ mit studie. Vi skal bare aflevere opgaver som aktivitetskrav, det passer mig godt, det har altid passet mig godt at skrive.
LÞrdag morgen skal jeg vÊre med til live-lanceringen af den ene antologi, jeg er med i, pÄ forlagets Facebook og Instagram. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste af forfatterne, der skal vÊre med, fordi min novelle lÊgger navn til antologien, men det hÄber jeg ikke, det er lidt nervepirrende. Jeg hÄber, jeg kan virke cool og ubekymret, som en der slet ikke er live pÄ sociale medier for allerfÞrste gang, som en der ikke bliver interviewet som forfatter for fÞrste gang.
Uanset hvad; det gÄr jo nok, som der stÄr pÄ mit hÄndled med permanent blÊk
8 notes
·
View notes
Text
My dearest Bee
Hi dear tumblr people! I wrote a thing and I quite like it,,
Summary: Time travel, is, well something. Who would've thought that you would get stuck in the 1800's?? Well here you are, part of the Van der Linde gang, ready to face the past.
First chapter can be read as a stand alone chapter. It takes place a few years after Isaac died. The relationship between the reader and Arthur is platonic. Enjoy!!
ao3
My dearest Bee,
So I hope these letters- I canât call them letters if theyâre in a book right?- Anyways, I hope these will find you, I hope youâre home, safe. I hope you saw your dog again, I miss her. I have a horse now though! Maybe Iâll name her after you, or just wasp. If I remember correctly you werenât the biggest fan of wasps. But really, Iâm not sure if we timetraveld or were transported to another universe where everything just started like 100 years later, the latter case making it a whole lot harder for you to find this. I just really hope youâll find this against all odds, because I said Iâd write to you if I made it. And I did! I guess. After the whole thing blew up some cowboys found me, I think they call themselves the Van der Linde gang? But yeah, they feed me and gave me a bed for the small price of doing some chores. Iâd like to do more though, did you know that the 1800âs are really boring even though you can die at any second? Itâs spicy but in the wrong way. Iâd like you to know though that itâs not all bad here. People are lovely when theyâre not trying to shoot you. You should see a campfire evening- hell any evening- here.
Yours always,
(Y/N)
â(Y/N) get off your lazy ass and do the chores we asked you to do!â
âMister Morgan! No need to yell, I got it perfectly under control. I was just, taking a break, that's all. Everyone who works all day has the right to take a break.â
âBoy as much as we want it workers are exploited âtill they fall to the ground face first. You however are not so-â He took a deep breath, closed his eyes before speaking agian. Softer this time than the louder tone he was using first. âget to work, please.â
âFine fine, but-â
âThere better leave something good out of that big mouth of yours.â
âHey that's just rude! But I want one of you lot to teach me anything. I canât even ride a horse for Christ's sake.â
âI still donât get how you canât kiddo.â
âI told you I lost my memory at the explosion, maybe I lost my skills too.â You said avoiding his piercing gaze. Nothing is better at covering up lies than staring at rocks being sad over the skills youâve lost.
âAnd we all know about that blatant lie.â Fuck, maybe rocks arenât good at covering up.
âIt isnât-â
âBoy I donât give a damn, you could work on your handwriting though, youâre almost worse than John. But fine, when youâre done with your chores I'll teach you to ride.â He said, finally giving in.
âYay!â You said while doing little hand clapping motion. âI wonât disappoint, I promise. Iâm a fast learner!â You said with smiling eyes
âAnd howâd you find out you were a fast learner boy?â He spoke out as he raised his eyebrows, just enough for you to feel them piercing right through you, poking at all the holes in your lie. You thought youâd last at least a few months, well here you are, exactly one month deep in this shithole being caught red handed.
âFuckâ Is all you managed to cram out while your eyes lost all their focus. You being back in your own mind instead of the wild world.
It made the silence hard. The only sound that of the other gang members and the birds and the bees to give you something to focus on. Itâs so hard out here, no amount of scouts will ever prepare one for the real wild.vItâs much scarier out here. The real wild is the place where you die if you trip over the wrong rock. The scouts will make sure the rock isnât even there. Every bird will just put down another rock and god I want the silence broken, just as broken as my lie is.
âI know thereâs probably a reason youâre not telling us anything.â Athur said, as he moved closer, his eyes smaller. Like they could see right in his head âYou canât hide forever, not who you are.â
â...â
âUse your words boyâ
âIâm sorry, Mister Morgan, I donât know what to say to that.â
âYouâll figure it out, but first geT your ass back to woRK.â His voice became louder this time, I mean this was the third time he asked. He put his hand on your shoulder, shoving you away from your shared tent towards the hay bales you were supposed to move. A bit harder than anyone in the twenty-first century wouldâve done, but for Arthur it was just a friendly push.
âI will, I will mister Morgan!â You said trying to act cheerful. Arthur made a âtskâ sound and waved you off, absolutely done, it seemed. You moved to the hay bales that were still in the wagon, ready to be fed to the horses.
The hay bales were heavy, yet they seemed lighter than they were a month ago. Your hands werenât soft no more and being covered in dirt and dust wasnât rare anymore. The luxuries that the modern world gave you disappeared the moment you decided that Bee was the one who should go home. One to run to the portal the moment it opens, one to pull the lever and jump through afterwards. Both of you knew that people donât want you touching their stuff, let alone interdimensional portals or time machines. You knew someone would be quick to show up the moment you turned it on. It was surprising to see the portal become unstable, blinking in and out, in and out of existence. It left you with 2 choices. Option a: jump in it praying it would still transport you back home, back to all you knew not leaving you in the empty pocket of a closed portal. Or option b: run away for the inevitable explosion.
Gods you hated thinking about it. It played and twisted your mind. You couldnât even talk about it, no accessible therapists in the wild west. And youâd prefer not to tell anyone youâre a helpless time traveler. Stuck in 1895 traveling with a gang of outlaws. A surely unique situation only you could get yourself in. You donât even remember what you chose. You just remembered waking up surrounded by a bunch of cowboys.
âAnd how is our newest member doing?â The man's smooth and easy voice was easily recognizable. Dutch Van der Linde. Isnât it ironic that he has a dutch surname and that his parents called him, well, Dutch. Itâs a question that always on your mind, why his parents did that and if itâs iconic or just stupid. Dutch was one of the first people who introduced himself, right after Arthur- who was very inclined on being called Mister Morgan- and Hosea. The trio who showed you the wild west wasnât all bad.
âDutch! It is absolutely lovely to see you.â You said while putting the last hay bale down. A little bit of healthy sweat decorating your face. âI am doing absolutely great. Arthur- Mister Morgan is actually going to teach me how to ride a horse when Iâm done.â You said while eyeing Arthur. Clearly not being amused with the situation. âEh, he said yes, itâs his problem now.â
âIâm surprised you got through that thick skull of his!â He said with a smile, each word a little louder than the last. He clapped his hand on your shoulder as he let out a little chuckle.
âI think he likes me even though he wonât admit it actually.â You lied, confidence was half of the battle, as they say.
âI think I donât you annoying little bastard.â Arthur said, joining the conversation. Dutch clearly talks loud enough to make sure any gossip subject will show up to the gossip. Definitely not the fact that you made eye contact with him âNow get to your horse before I change my mind.â
âArthur! Oh shit- Mister Morgan! Iâll be there before they can even give me a speeding ticketâ You said, maybe it was a bit too modern this time, but isnât the wild west about living on the edge?
âYou speak a strange version of english boy.â Arthur said. âYou know how to saddle up a horse right?â
âHosea taught me so I could help around with chores. And Wasp already had a saddle when we found her so Iâm all good to go Mister Morgan!â
âGreat, now go get her saddled up so we can go.â He said, motioning towards the horses.
âSee you in a flash.â You said while snapping your fingers, forming finger guns to point back to Arthur. You dismissed the look of confusion on their faces, clearly not used to the finger gun motion. You walked off to Wasp and gave her a little pet and a snack. As you were putting her saddle on you overheard the rest of the conversation between Arthur and Dutch.
âWe can both see you have a soft spot for the boy, Arthur.â Dutch said with a chuckle.
âAnd we both know youngins have great hearing and that heâs spying on our little conversation.â Arthur said in response, eyeing you. You kept saddling Wasp up as if you heard nothing. Let the deaf chicken inside of you arise and all. Hoping theyâd say more.
âI know Arthur, I know.â Dutch said with a chuckle. About to walk away. âOh before you go, heâs a kid Arthur, donât be too hard on him and be carefull.â You didnât think you were a kid, maybe not a full grown adult, but at least you were half an adult, no kid. But you werenât going to say anything, you were eavesdropping after all. âHeâs all yours, (Y/N)!â He yelled at you, before leaving for real. You turned around and gave him a smile and a quick wave. Arthur walked
âTake her by the reins, we're walking to an open spot first.â
âShoar '' You said, absolutely trying to mimic the western accent you hear all around here. Apparently it was just bad enough to make Arthur chuckle.
âWeâll make a cowboy outta ya yet.â
Traveling in the wild was absolutely amazing for the most part. Abandoned camps are in fact disgusting. They leave their trash! And itâs not like they cleaned their cans so it smells. But besides that the mostly untouched nature was beautiful and the air was so clean. It all felt much more, how to put it, real. No factories everywhere, no house on every corner of the street, just, the world how mother nature intended it. It was peaceful. There was an open field about ten minutes walking from camp, and thatâs where you arrived. Reins in hand.
âYou ready to go (Y/N)?â Arthur asked. You put your hand on your hips looking at your horse with abosute pride and stupidity because how to fuck were you going to do this?
âAbsolutely.â You said. âRemind me how do I get on again?â
The words were taken by the wind as they made room for silence. Arthurâs expression could be described as a mix between surprise, disbelief and the OhMyGodAreYouStupid emotion. Yet it all quickly made room for a smile, or a laugh. He could definitely be laughing at you.
âI didnât expect to need to teach an 18 year old how to get on a damn horse.â
There was no fire behind the words, but as they say, fight (fake) fire with (fake) fire.
âAnd I didnât expect to end up here for the life of so I did not think horse riding would be a viable skill to know. So get your pretty ass in the saddle so I can.. mimic you or something.â You said making a hand gesture at Arthurâs horse.
He gave you one more smile as he turned to his horse, getting on slower than usual. He got on on the right side of his horse so he put his right foot in the styrup. He lifted his body up effortlessly and as elegant as a western outlaw could get. And there he was, in the saddle, in full western glory.
âLooks easy enough.â You said, an absolute lie as it turned out. The stirrups were way higher than expected, and the getting on could be called anything but elegant or the cool western movies you saw. Turns out your own body is heavy and thereâs quite a lot on a horse to get stuck behind. But you ended up in the saddle, full western glory.
The rest of the riding lesson went about the same. Arthur did something really cool looking and whenever you did it it felt like you were some old slime blob.
âSqueeze your lower legs to get her to move, (Y/N)!â
âI am this horse is just broken- OHMYGOD SHeâs moving!â
âNever blame the horse for the rider's lack of skill, boy. Now steering.â
He explained it all to you. How to properly hold the reins and how to use them, how to do it with one hand and how to do it with two. Western and English style he called it. He taught you how to move your horse around and what not to do. The one and most important thing being to have no doubts and no fear. The horse will sense it.
It felt odd at first, to have control over another living being. It wasnât easy no, Arthur had to tell you how to correct your posture every 5 minutes. But after a while of correcting everything you started to get confident. It started getting easier to steer. Every muscle of yours was getting tired but it was so worth it. Maybe one day youâll look like an actual movie star.
Once you got the basics down you could go a bit harder. From a walk to a trot, a canter and even a little gallop. And as the wind brushed over your face blowing your hair away, it felt like something the 21st century didnât have a lot of. Galloping through the grass hearing every step as more and more grass was thrown into the air. Arthur still giving you instructions on what to watch out for, riding by your side in case of emergency. And the horse, Wasp, god she deserved a cooler name. Her big strong muscles moving beneath you, her breath as she was running, the heat radiating from her skin, gods it felt so great. No modern bike or car could ever top this feeling of freedom.
Cars and bikes could however top the feeling of falling off. You lost control quite a few times, losing balance, a rearing horse throwing you right where you belong. But nothing modern could beat that feeling of getting on again. Of it working when you tried it for a second time. Hell, maybe the third time. Arthur was there to make sure you were okay, and you could have another go. And another. And just one more for good measure. Lying on the ground trying to see if this time you did break something wasnât a strange thing after today. Hell it happened at least every hour. But determining it as fine and getting on again, it felt like a lot.
You didnât even realize it was getting late until the sky started turning orange. The normally so bright sun started becoming more yellow and stopped burning at your eyes. Instead it just seemed pretty. The clouds became yellow just like the sun, and the sky turned a bit darker with every passing minute. Yellow and orange were happy colours, maybe this was an good omen, maybe, just maybe, you wouldnât think youâd die somewhere in a ditch. Bee would be proud to see you havenât given up. You knew that for once.
âTime isnât a real thing Mister Morgan, I swear.â You said looking at the sunset.
âCall me Arthur.â Said Arthur Morgan, though guy in the west in dire need of respect. Arthur âYou call me mister Morgan boyâ Morgan.
âWait, did someone hide weed somewhere because this must be a hallucination! Can I really call you Arthur?â
âWouldn't have said it otherwise boy.â He hissed, the mister Morgan just wouldn't leave Arthur.
âWell, Arthur, thank you. Iâm happy I only have to say half the syllables now.â
âShoar thing. Now letâs go back to camp before they send out a search party to see if you havenât broken anything today.â He said jokingly
âI would never! I am obviously the best horse rider in the entire United states!â You said sarcastically, if you fake confidence long enough, it might become real.
Arthur laughed at that. âWell see about that boy. Now letâs go, we should be there soon considering you can ride now.â
âOf course, good plan. I can show off my skills now!â
âShoar, go ahead boy. Donât make your entrance too dramatic.â
âI will, I absolutely will. Oh and Arthur?â
âHm?â He said, quite relaxed actually.
âThank you, for everything today. Iâm happy you let me bother you today.â You said with a proud smile.
âYouâre welcome boy. Bother me all you want, we ainât getting rid of you just yet.â He said as he ruffled your hair a bit. âNow letâs go home, Iâm realll hungry.â
You absolutely couldnât hide the smile on your face. âHell yeah, Iâm starving.â You said as you kicked the stirrups making Wasp move, you rode to camp in the beautiful orange sky. Maybe he did actually care about you, just a little.
Reblogs and comments are always appreciated!
#arthur morgan x reader#arthur morgan x male reader#BUT LIKE PLATONIC#Idk how else to tag it#sorry hehe#Van der linde gang#pre canon#fluff#dutch van der linde#arthur morgan
105 notes
·
View notes